Første skoledag

I morgen er det første skoledag. 1.a møder i lokale 610 klokken 8. Jeg tager imod eleverne med et nylavet skilt, hvorpå der står 1.a, og en lille indrammet plakat med teksten:

Du er noget helt specielt

I de sidste dage af juni flyttede jeg ind i lokale 610. Jeg sorterede i to kategorier, gem og smid ud, og gennemførte den rituelle vandring til containeren med sorte affaldssække. I ugen, der er gået, har jeg pillet elefantsnot ned fra væggene én klat ad gangen. Jeg har vasket skraldespanden, hvis indre var smurt ind i kakaodrik. Med knofedt fjernede jeg klisterbåndssnask fra elevernes borde.

Her i lokale 610 skal jeg bo de næste 3 år. Lokalet er indskolingens mindste klasselokale. Men jeg kan lide det, fordi der herfra er den dejligste udsigt ud over legepladsen med bakker og krat, gynger og svævebane. Og fordi det ligger på kanten af SFO, hvis kæmpestore lokale i to etager og med mange små kroge, jeg gerne vil bruge i hverdagen.

Jeg har nylig indledt min fjerde æra som folkeskolelærer forstået på den måde, at jeg fik nyt job, mit fjerde job som folkeskolelærer. Jeg troede ikke, at livet som lærer i Nykøbing ville indeholde matematikundervisning, og jeg sagde farvel til matematik ved at lægge spil og andre konkrete undervisningsmaterialer til matematik i en kasse, som jeg satte i skunken.

Men nu har jeg rullet ledningen ud og sat den i stikkontakten for at tænde lys i skunken, så jeg kunne finde kassen igen. Og jeg har for måske første gang i mit lærerliv omhyggeligt læst i lærervejledningen forud for klassens arbejde med første afsnit i matematikbogen. For jeg kan introducere dem til bogens opgaver, tjek, men hvilke faglige pointer skal jeg have fokus på i samtaler med klassen og i samtaler med den enkelte elev?

På min gamle skole gennemførte vi et fælles efteruddannelsesforløb med fokus på begynderundervisningen i matematik. Vi var afsted på kursus 5 dage, og vi havde hver en matematikvejleder tilknyttet vores undervisning, som deltog i en dobbeltlektion hver anden uge.

Jeg sendte en kærlig tanke til min gamle skole, min gamle kursusinstruktør og min gamle matematikvejleder, da jeg gjorde mig klar til et treårigt begynderundervisningsforløb i matematik. Jeg håber, vi kommer godt fra start i morgen, hvor undervisningen tager udgangspunkt i et samtalebillede på side 2 efterfulgt af introduktion til og arbejde med 2 værksteder:

• Gæt og tæl
• Leg med talkort

Årsplaner og årsrapporter

Jeg har genlæst gamle blogindlæg, prøvet at få et overblik over året, der gik. Det år, som startede ved indgangen til april 2020 og sluttede ved udgangen af marts 2021. Jeg arbejdede med årsplanlægning. Jeg prøvede at skabe en metodisk praksis for arbejdet med årsplanlægning, som jeg kunne bruge år efter år.

I bogholderiets verden skelner man mellem budget og regnskab. I skoleverdenen kan man møde denne kommentar fra sin leder, mens træerne springer ud: Du skal huske at blive færdig med din årsplan. Og da mener hun årsplanen for det skoleår, som er ved at være forbi.

I efteråret oprettede jeg kopier af mine årsplaner, som jeg løbende ajourførte, så de indeholdt oplysninger om den gennemførte undervisning. Jeg kaldte dokumenterne for årsoversigter. Men en årsoversigt, det kan være hvad som helst. Nu har jeg fundet på at kalde dokumenterne for årsrapporter.

Og jeg er faldet på plads med en praksis, hvor jeg skelner mellem årsplaner og årsrapporter, der svarer til henholdsvis budget og regnskab. Årsplanen formuleres, før man tager hul på det nye skoleår. Når skoleåret er skudt i gang, så tager man fat på årsrapporten. Årsrapporten laves løbende og indeholder oplysninger om den gennemførte undervisning. Den er færdig ved skoleårets afslutning.

Primetime

Marts måned lakker mod enden, og jeg har skrevet om mit liv som lærer i 1 år. Spørgsmålet er, om jeg vil fortsætte.

Jeg havde brug for retning i mit arbejdsliv. Jeg havde brug for at trampe en sti i et landskab, hvor jeg kunne gå i alle retninger. Nu er den der, min sti, som jeg går ad hver dag. Jeg står op, tager tøj på og begiver mig afsted, og jeg går ad min nye sti. Jeg er lærer på Byskolen, det er min nye sti.

Jeg er i gang med at genoverveje, hvordan jeg bruger mine weekends. I året, der gik, har jeg brugt primetime, altså lørdag morgen, til at skrive om mit liv som lærer. Vil jeg fremover bruge primetime anderledes?

Tilføjelse: Fra og med 10. april er min primære blog igen Marie Louises blog. Jeg bruger fortsat lørdag morgen til at skrive, men jeg skriver ikke først og fremmest med udgangspunkt i mit liv som lærer, men derimod i, hvad jeg har læst, det kan være faglitteratur knyttet til lærergerningen, eller det kan være skønlitteratur.

Tilføjelse: Fra og med 27. november er min primære blog Der dukker af disen. Bloggen er redskab for min politiske dannelsesrejse.

Rytmeskift efter rytmeskift efter…

1 år er gået, siden corona for første gang satte sit umiskendelige præg på hverdagen.

Når mine egne børn går i skole som normalt, så tager de bussen til Nakskov hver morgen. Det er min mand, som sender dem afsted, de cykler til busstoppestedet på Skodsebøllevej.

Sagt med andre ord, så har jeg ikke forpligtelser overfor mine børn om morgenen, når de går i skole som normalt. Jeg kan cykle afsted, når det passer mig. Jeg kan møde tidligt på arbejde, når det passer mig. Hvad det gør de fleste morgener. Den bedste start på arbejdsdagen er kendetegnet ved god tid til at skifte fra cykeltøj til arbejdstøj, drikke en kop te, skrive noter og gøre undervisningsmaterialer klar.

Når den yngste skal alene i skole, så forventer min mand, at jeg tager bilen og rammer Nakskov centrum hver morgen klokken 7.45. Så den yngste ikke skal køre i bus uden sine store søskende. Og så vi kan nøjes med 1 daglig biltur til Nakskov i stedet for 2 daglige bilture til Nakskov. Det giver mening. Men jeg er træt nu. Jeg er træt af rytmeskift.

Man kan sammenligne rytmeskift i livet med rytmeskift i musikken, hvor enkelte rytmeskift skaber en god variation, men hvor mange rytmeskift ændrer musikkens karakter fra at være musik til at være støj.

Ændring efter ændring af restriktioner fører til ændring efter ændring af familiens hverdag såvel som min arbejdshverdag. Jeg farer rundt og leder efter mine ting, fordi de vigtigste ting, som jeg bruger i løbet af en almindelig dag, ikke længere har en fast plads. Deres plads afhænger af forhold, som hele tiden ændres.

Ændringer, der hver især er små ændringer, bliver til sammen et uoverskueligt morads af ændringer. Men så meget des større grund til at holde fast ved kendte rutiner, hvor man kan.

Huen

Jeg kan huske en undervisningssituation i en 1. klasse, hvor en elev havde maven bar. Han kom ind fra frikvarteret og var gennemblødt af sved. Derfor tog han resolut sin bluse af, før han satte sig ned. Han så ud til selv at synes, at det var det mest naturlige i verden. Ingen af hans kammerater hverken kommenterede eller rynkede på næsen. De så også ud til at synes, at det var det mest naturlige i verden. Jeg så ingen grund til at være snerpet og bede ham tage sin bluse på igen.

Ind trådte en kollega, som skulle observere min undervisning, og hun så helt forkert ud i hovedet. Og jeg kunne godt regne ud hvorfor. Men hun sagde ingenting. Og jeg sagde ingenting. Efter timen fortalte hun mig, at hun aldrig selv ville have accepteret, at en elev havde maven bar, men at hun respekterede mit valg, at jeg lod det være, som det var.

Min datter har en hue, som hun altid har på, inde såvel som ude, altså hvis hun selv får lov at bestemme. Da hun skiftede skole, skulle hun lære at affinde sig med en regel om, at eleverne ikke måtte have hovedbeklædning på i klasseværelserne.

Det er interessant at være med på sidelinjen, at kommunikere med hende om måder at håndtere sådanne situationer på. Hvornår er det klogt at adlyde? Hvornår skal man stå ved sig selv og kæmpe for sin sag? Hvad er gode argumenter for reglen om, at man ikke må have hovedbeklædning på i klasseværelset, og hvad er gode argumenter for, at man må have hue på, hvis man gerne vil have hue på?

Gode manerer, hvad er det? Hvornår skal man være omgængelig og vise gode manerer? Og hvornår skal man prøve at ændre reglerne for at skabe en bedre overensstemmelse mellem på den ene side reglerne og på den anden side værdierne?

Portfolio

Undervisningsmaterialer. Læremidler. Man kan bruge forskellige ord. Og man kan opdele i forskellige kategorier. Jeg er nylig stødt på denne måde at kategorisere læremidler på: Der er semantiske, didaktiske og funktionelle læremidler. Sådan skriver Trine Hyllested i Natur/teknologididaktik:

Læremidler i naturfag kan være umiddelbart forekommende, som f.eks. vandet i vandhanen (semantiske), eller være blevet konstrueret til undervisning, som f.eks. en bog om vands kredsløb (didaktiske). Endelig kan et læremiddel være det konkrete termometer, man måler vandets temperatur med (funktionelle).

Jeg genstartede mit liv som lærer i april 2020. Ved den lejlighed formulerede jeg en årsplan, som gjaldt fra april 2020 til marts 2021. Af årsplanen fremgik det, at jeg ville rydde op i materialer knyttet til mine fag, ét af gangen. Som det sig hør og bør, så fulgte jeg ikke min årsplan. Jeg har ikke ryddet op i materialer knyttet til mine fag. Eller har jeg?

I sommers gik jeg i gang med et rydde op i fælles skabe i indskolingsafdelingen, og selvom jeg ikke blev færdig, så nåede jeg langt. I sommers blev min gamle skole tømt, og jeg gik på opdagelse i alle lokaler med henblik på at udvælge materialer, som egnede sig til at blive genbrugt.

I årets løb har jeg etableret et godt overblik over undervisningsmaterialer i indskolingsafdelingen knyttet til mine fag, jeg har fundet gamle ting og sager, hvoraf jeg har smidt nogle af dem ud. Alt i alt er jeg nået langt med mit projekt, at rydde op i materialer knyttet til mine fag.

Jeg har givet dette blogindlæg overskriften: Portfolio. Vi skal tilbage i tiden, tilbage til dengang, hvor portfolio og logbog var det nye sort i skoleverdenen. Det er sådan cirka 20 år siden. Jeg er i gang med at genoplive portfolio og logbog i min undervisning i henholdsvis kristendomskundskab og natur/teknologi. Ligesom undervisningssystemer kan give undervisningen struktur, så kan også portfolio og logbog give undervisningen struktur.

Og med portfolio og logbog kan den struktur være tilpasset den enkelte lærer, den enkelte klasse, lokale forhold – og et konkret udvalg af læremidler.

Folkeskolens magtforskrækkelse

På denne lørdag i februar stod jeg op og satte mig ved computeren for at skrive et blogindlæg, præcis som jeg plejer. Men jeg gik hurtigt i stå, for det, som jeg allerhelst ville skrive, det var ikke egnet til offentliggørelse. Det handlede om fastholdelser.

Så gjorde jeg noget, som jeg aldrig gør lørdag formiddag, jeg så Netflix. Og så tog jeg mig en morfar på sofaen. Og så, så gik jeg i bad.

Nyvasket og nyredt gik jeg i gang med at læse i stedet for at skrive. Jeg kunne huske, at DF foreslog at give lærerne magtbeføjelser, og jeg fandt artiklen i mit fagblad, den var fra 2019, og jeg har lagt et link til den her. Artiklen var ikke synderlig interessant, det var derimod det efterfølgende kommentarspor.

I kommentarsporet var et link til en artikel fra 2012 af Niels Christian Sauer med titlen Folkeskolens magtforskrækkelse, og heri var en omtale af en svensk doktorafhandling, der er oversat til dansk og udgivet som bog i 2009. Bogen hedder Den venlige magtudøvelse, og den er nu bestilt, og man kan læse om den her.

Tilføjelse: Bogen kunne ikke leveres.

Yndlingsfag

Rollen som faglærer i musik, kristendomskundskab og natur/teknologi trækker i mig, fordi det er tre fag, som på hver deres måde har en særlig plads i mit hjerte.

Jeg kan ikke som andre matematiklærere sige, at jeg elsker matematik. Kan man overhovedet elske et fag? Selvfølgelig kan man elske et fag, ligesom man kan elske at planlægge undervisning. Dansk og matematik er fag, jeg holder af, men det er ikke fag, jeg elsker.

Dansk og matematik har altid været en del af mit liv, og jeg har læst begge fag på universitetet, altså indtil jeg skiftede mit liv som studerende ved Københavns Universitet ud med et liv som seminarist. Musik er grunden til, at jeg blev seminarist, jeg ville undervise de yngste elever i musik.

I mine første år som lærer fandt jeg hurtigt ud af, at der var noget, som var vigtigere for mig end musik, nemlig børnene. Da blev dansk og matematik vigtige fag for mig, fordi det var som lærer i dansk og matematik, at man skabte relationer til børnene og fik ansvar for deres opdragelse.

I mine første år som lærer fandt jeg også hurtigt ud af, hvor svært det var at undervise i musik. Jeg opgav at undervise børn i musik, som jeg ikke samtidig underviste i enten dansk eller matematik. Men den kom tilbage, altså lysten til at undervise børn i musik, som jeg ikke samtidig underviste i enten dansk eller matematik.

Min rolle som underviser i natur/teknologi er ny. Efterhånden som jeg lærer faget at kende, så er det som om, at jeg “falder i hak”. Der er en overraskende stor overensstemmelse mellem på den ene side fagets indhold og metoder og på den anden side mine nuværende interesser og foretrukne undervisningstilgange.

Gråd og tænders gnidsel

Jeg havde positive forventninger til genåbningen af skolen. Men ugen, der gik, blev en uge med stor frustration. Jeg skulle fjernundervise en klasse, hvor eleverne ikke som før sad hjemme og for enkeltes vedkommende i klasseværelset, men nu alle sammen sad i klasseværelset. Jeg gav det en chance, opgav, gav det en chance mere, opgav for anden gang.

Nu har jeg vinterferien til at akklimatisere. Til at give slip. Jeg kan godt give slip på elever, jeg kan godt lægge ansvaret for dem fra mig. Det har jeg gjort før. Hver gang man giver ansvaret for nogle elever videre til andre, så er der nye elever at bekymre sig om, at drage omsorg for, at undervise.

I vinterferien vil jeg læse. Jeg vil læse i de bøger om fysik, kemi, biologi og geografi, som jeg har købt i dyre domme. Jeg vil tage noter. Det er ikke nok at planlægge, at man vil uddanne sig til lærer i natur/teknologi. Man skal også gøre det. Forude venter linjefagseksamenen og aflevering af i alt 4 eksamensopgaver, der ikke skriver sig selv.

Praktiske aktiviteter

Det var med blandet succes, at jeg gennemførte praktiske aktiviteter i ugen, der gik. Man kan sige, at praktiske aktiviteter i endnu højere grad end boglige aktiviteter forudsætter omhyggelig planlægning, hvis man gerne vil undgå kaotiske undervisningssituationer. På den anden side, så ved jeg også, at jeg mange gange har improviseret praktiske aktiviteter og bagefter tænkt: Det gik godt!

Det er noget med at komme godt fra start, give en instruktion, mens alle børn er opmærksomme. Det er noget med at finde på en opgave, som kan gentages med små variationer, du skal veje en banan, du skal veje en müeslibar.

Mandag skulle eleverne med decilitermål og litermål finde frem til, hvor mange deciliter der kan være i en liter. Men hvad så derefter, det havde jeg ikke nået at tænke så meget over, og der dukkede ikke nogen synderligt gode idéer op, mens jeg underviste.

0,4 liter plus 0,8 liter, det er en god opgave, fordi børnene skal forholde sig til decimaltallenes væsen, at 0,4 plus 0,8 ikke giver 0,12, men derimod 1,2. Opgaven kan samtidig gentages med små variationer.

Men skulle jeg have givet børnene denne opgave udfra en hensigt om at lade de praktiske aktiviteter bane vejen for matematisk erkendelse, så skulle eleverne have haft mindst 2 litermål til rådighed hver især.

Vi klippede varer ud af reklamekataloger, afrundede priser og lavede overslagsregning.

I morgen sker det, skolen genåbnes. Jeg har brugt dagen på at forberede mig.